Tandregulering
At få rettet sine tænder er ikke kun nødvendigvis et kosmetisk indgreb, men kan også betyde at man får et sundere smil i den forstand at lige tænder feks er mindre modtagelige for karies og paradentose.
At få rettet sine tænder er ikke kun nødvendigvis et kosmetisk indgreb, men kan også betyde at man får et sundere smil i den forstand at lige tænder feks er mindre modtagelige for karies og paradentose.
Nogle fik aldrig rettet tænderne som barn, andre oplever at tænderne pludselig begynder at rykke sig og blive skæve efterhånden som de bliver ældre. Et godt smil betyder rigtigt meget for de fleste mennesker. Både at kunne modtage det, men også at kunne give det til andre. Derfor kan et rigtigt skævt tandsæt være hæmmende når man vil smile det store imødekommende smil.
Du kan få rettet dine tænder så andre slet ikke lægger mærke til det med Invisalign, som er en af vores allermest anvendte tandretningsteknikker. Invisalign er en transparent og aftagelig skinne af plastik. Skinnerne bliver fuldstændigt skræddersyet til dit forløb og dine tænder.
Ved forundersøgelse, scanner vi dine tænder og vurderer hvor mange skinner du ca. vil have behov for i forløbet. Så kom roligt forbi. Der er masser at smile af.
Invisalign er en ”usynlig” skinne som bruges til tandregulering. Den retter dine tænder ved hjælp af nogle næsten usynlige, aftagelige skinner, som bliver specialfremstillet til den enkelte patients tænder. Skinnerne udskiftes hver anden uge, og dermed vil dine tænder bevæge sig og gradvist bevæge sig mod den forventede slutposition.
Tandregulering med Inman Aligner er en hurtig måde at få rettet skæve fortænder på. Det er en aftagelig bøjle, som er udstyret med moderne nikkel-titanium fjedre. Disse to modsatrettede buer presser hurtigt og effektivt tænderne ind i en optimal position.
LiteAligner er, ligesom Invisalign, en usynlig skinne, som bruges til tandregulering i fronten. Dine fortænder rettes lynhurtigt, ofte på 3 måneder. Du skifter skinne hver uge, hvorved at tænderne rykker sig en lille smule hver gang, for til sidst, efter ca 12 uger, at være helt lige. Skinnen kan ligeledes benyttes til at blege tænderne med, i den afsluttende del af tandreguleringen med Enlighten Evolution 3, hvorved at du både får hvide og lige tænder på samme tid.